Indoor Bike

Konditionstræning i hold på specialkonstruerede cykler.

Indoor bike er hård træning til god musik, hvor du får sved på panden, men samtidig er det en af de træningsformer, der er mest skånsom for både knæ, ankler og ryg. Du styrer selv, hvor hårdt det skal være, fordi du selv regulerer belastningen på cyklen, men instruktøren instruerer dig i, om du skal stå eller sidde, samt hvor du skal ligge i forhold til din puls og intensitetsskala. Dette medfører at du bliver presset og får optimalt udbytte af træningen.

Indoor bike er primært kredsløbstræning; træning der øger og forbedrer transporten af ilt og næringsstoffer rundt i kroppen, samt styrker hjerte- og lungefunktionen og dertilhørende kredsløb. Du opnår effektiv konditionstræning som øger forbrændingen, uden at det stiller krav til koordinationsevne, hvilket medfører at indoor bike er en inspirerende og sjov træningsform, som blandt andet forbedrer din udholdenhed.

Til indoor bike anvendes cykelsko, som du kan leje i centret eller købe i alle sportsforretninger.

UGMC har de nyeste cykler og det er derfor blandt andet muligt at måle hvor mange watt du træder, hvor langt du har kørt og hvor mange kalorier du har forbrændt.

UGMC’s instruktører er uddannet instruktører gennem DGI og er klar til at motivere dig gennem hele timen, så du får mest muligt ud af din træning.

Husk rigelige mængder vand samt et håndklæde.

Se UGMC’s holdoversigt over samtlige indoor bike hold under menuen Info.

Vi ses på cyklen!

Indoor bike

Indoor Bike information

Tjek ALTID Internetbooking, særligt i sommerperioden, da der kan være aflysninger.

UGMC forbeholder sig retten til at aflyse hold, hvis der er mindre end 5 tilmeldte på holdet. Aflysningerne kan ske op til 2 timer før timens start.

Der er mulighed for at leje et par cykelsko til en indoor bike time. Pris 20kr.

Der køres Watt-test efter behov og forespørgsel.

Fristen er nu ændret til 2 timer for afmelding, men du kan tilmelde dig indtil 5 min før start. HUSK at afmelde dig, så en anden kan få din plads. Ellers er der en tom cykel.

Ved manglende afmelding eller fremmøde til en indoor bike time, vil man blive slettet fra næste uges hold.

Kontakt evt. Susanne på indoorbike@ugmc.dk

Prøv mobil app’en til eClub-booking. Den findes både til Android og Apple. Søg efter “My eClub” af ProCard ApS. Anvend centerkode Dfv25gHu når app’en beder om en.

Medlemskab i bero
Scroll to Top