HIIT med Jessen
HIIT med Jessen er en intensiv og energifyldt træningstime med fokus på både forbrænding og muskelopbygning. HIIT står for Høj Intensitet Interval Træning, og det er netop essensen af denne time: korte, effektive intervaller med høj intensitet.
En typisk træning begynder med en kort opvarmning. Herefter følger en Power-del, hvor pulsen og forbrændingen er helt i top. Derefter arbejder vi med en række korte intervaller – typisk 20 sekunders træning efterfulgt af 10 sekunders pause – hvor hele kroppen bliver trænet grundigt igennem. Hver træning er forskellig, og nogle gange bruger vi enkelte redskaber, men som oftest træner vi udelukkende med egen kropsvægt.
HIIT er ideelt for dig, der vil forbrænde kalorier effektivt. Træningsformen kan hjælpe med at forbrænde flere kalorier på kortere tid end traditionel træning.
Det vigtigste at vide er, at HIIT er for alle – uanset alder, niveau eller eventuelle skavanker. Du konkurrerer kun mod dig selv og bestemmer selv, hvor hårdt og intensivt det skal være.
Vi er som regel to instruktører til stede: en der demonstrerer øvelserne, og én der går rundt og vejleder, motiverer og sikrer korrekt teknik.
Om sommeren rykker vi gerne træningen udenfor, når vejret tillader det – ellers foregår timen i holdsalen.
Husk at medbringe håndklæde og drikkedunk – så er du klar til HIIT med Jessen!
