I UGMC er vi to DGI-uddannede yoga-instruktører og vi udøver Hatha-yoga. Dvs. en fysisk tilgang med udgangspunkt i en række yogaøvelser, som vi arbejder med tålmodigt og vedholdende. Vi arbejder med glidende overgange, afspænding, udstrækning og fysiske øvelser uden hop eller hurtige bevægelser. Vi har fokus på vejrtrækningen og arbejder med balance, rotation, smidighed og styrke.

Alle kan være med, mænd og kvinder i alle aldre, nybegynder, letøvede og øvede, uanset smidighed og fysik.

Påklædning: Noget hvor du kan bevæge dig, gerne bare tæer, ikke sko

Spis ikke de sidste to timer inden og spis gerne let, det giver mere bevægelighed.

Drik godt med vand efter timen, da kroppen udskiller mange affaldsstoffer, efter du har dyrket yoga.

Vi har måtte, tæppe og klods, du kan låne. Yoga foregår i gymnastiksalen mellem motionscenteret og skolen. Der er indgang ved skolens cykelstativer.

Yoga menes at være opstået for mere end 5.000 år siden i Indien. Yoga betyder at forene det individuelle med det universelle (alt uden for ens egen krop) og er ikke religiøst eller mystisk, men handler om at være til stede i nuet og skabe ro og balance, fysisk, mentalt og sjæleligt.

Yoga kan ikke ændre livet, men kan lære os at håndtere det, der kommer til os.