Smerter i ryggen er et stigende problem for mange danskere. Regelmæssig træning af ryggen kan nedsætte smerter og bevare smidighed og mobilitet i ryggen. Forløbet er tiltænkt udøvere med forskellige rygproblemer, hvor læge, kiropraktor eller fysioterapeut har anbefalet rygtræning.

Et forløb i rygtræning giver alsidig og effektiv træning, og træningen gør ryggen sundere og stærkere.

Mange af øvelserne kommer fra  DGI Sundhedsidræt Rygtræning koncept

Da deltagerne kommer med forskellige rygproblemer og forudsætninger for træning, tilpasser instruktøren træningen til den enkelte deltagers fysik.

DGI Sundhedsidræt uddanner instruktører specielt til konceptet rygtræning. Uddannelsen sikrer deltagerne et forløb af høj kvalitet, hvor der bliver taget hensyn til de specifikke udfordringer, der kendetegner deltagere med rygproblemer.

Og denne uddannelse har vores erfarne instruktører selvfølgelig også været med på.