Vi træner altid ude – uanset vejret – det er sundt for både krop og sjæl.

Lige uden for døren har vi den største træningsplads til fri afbenyttelse. Den ligger bare der og venter på, at vi gør brug af den.

Her i UGMC er vores CrossGym-løb bygget op omkring et koncept, som handler om at kombinere funktionel træning med løb. Ved at kombinere funktionel træning med løb trænes både kondition og muskelstyrke. Kroppen bliver udfordret på en måde, der gør os stærkere og mere parate til de daglige udfordringer.

Træningen foregår på forskellige løberuter rundt i og omkring Ullerslev by. Undervejs har vi forskellige funktionelle øvelser og alt kan bruges: Bænke, trapper, væltede træstammer, legepladser og skov. Ullerslevs nye trailrute kan også indgå i træningen.

Længden af løbeturen afhænger af de enkelte deltagere, hvilket betyder at der er plads til alle, og man behøver ikke at have nogen løbe erfaring. Alle kan blive udfordret.