BESKRIVELSER ER GÆLDENDE FOR SÆSON 2020/21

 

Hold:         Turbofræserne (3-6 år med forældre)

Tid:             Mandag kl. 16:45 – 17.55

Pris:           600,-

Instr.:         Susanne og Loise

Start uge 35

På Turbofræserne laver børn gymnastik sammen med deres forældre. Til hver gang laver vi forskellige og spændende aktiviteter og redskabsbaner, som vil udfordre balance, puls og styrke. Kom og vær med til en hyggelig og aktiv stund sammen med dit barn / dine børn.

Er du i tvivl om hvilket hold der er bedst til dit barn, så mød op på det hold du gætter på er det rette. Så vil vi, som instruktører, hjælpe jer med at finde det rette hold.

Max 20 børn

 

Hold:         Rytme 18+

Tid:            Mandag kl. 19.30 – 21.00 i gymnastiksalen

Pris:           700,-

Instr.:         Alberte og Stine

Start uge 35

Rytmisk gymnastik for ALLE piger/kvinder/damer mellem 18-100 år.

Vi gentager succesen fra sidste sæson, og starter igen holdet op, der spænder bredt både i alder, gymnastik-erfaring og niveau. På UGMC’s rytmehold kan alle være med, uanset om du har lavet gymnastik før eller ej. Og i år er vi 2 instruktører til at tage imod jer i gymnastiksalen.

 

Vi skal træne grundgymnastik, med fokus på tyngde, teknik og flow, vi skal lære serier, et lækkert opvisningsprogram og så skal vi selvfølgelig (!!) grine og svede sammen til alle træninger. Til foråret tager vi til 3-5 opvisninger rundt på Fyn, inklusiv vores egen lokalopvisning i Ullerslev.

Vi forventer bevægelsesglæde hos alle der vil være med og til gengæld kan I forvente nogle top engagerede instruktører! ☺️

Vi håber at I vil være med til at sprede budskabet til alle der kunne have interesse. Og så håber vi at vi ses i sensommeren i gymnastiksalen.

 

Kærligst fra Alberte Dyhr Rasmussen og Stine Andersen-Stensdal

 

OBS – Vi kan ikke lukke flere 32 gymnaster ind i gymnastiksalen og det er derfor ikke muligt for os, at holde åbne træninger på den måde det ellers først var påtænkt. Vi skal holde den fornødne afstand, så vi overholder alle retningslinjer.
Derfor bliver det sådan nu, at vi ÅBNER FOR TILMELDING allerede d. 18. August kl. 20:00!!! Dettte foregår efter først-til-mølle princip.  Så hvis du vil sikre dig en plads på holdet, skal du sidde klar ved tasterne og tilmelde dig.

 

 

Hold:         Minifræserne (forældre/barn)

Tid:            Tirsdag kl. 16:30 – 17:30

Pris:           600,-

Instr.:         Loise og Samira

Start uge 35

Velkommen til MINIFRÆSERNE!

Holdet er for børn i alderen 1-3 år (fra barnet selv kan gå), og ledsages af en voksen. Er barnet 3 år, vil vi, instruktører, vurderer om hvorvidt barnet skal gå på MINIFRÆSER-holdet eller rykkes op til TURBOFRÆSERNE, så det bliver tilpasset barnet niveau.

Sidenote: Man kan tilmeldes helt frem til vinterferien

På MINIFRÆSERNE vil vi kravle – løbe – hoppe – danse samt lege.

Èn af de vigtigste faktorer på holdet er, at der skal skabes et godt rum for børnene samt de voksne, så de føler sig trygge og er med til at udvikle deres motorik samt færdigheder.

Du, som den voksne til barnet, er et forbillede, da barnet gerne kopiere alt hvad den voksne gør, og er en medvirkende faktor for, at skabe en tryg base og relation til redskaberne.

MINIFRÆSERNE er holdet for små børn med FART OVER FELTET!

Har dit barn FART OVER FELTET, så er MINIFRÆSERNE holdet for jer.

Max 20 børn

 

Hold:         Aktiv Form m/k

Tid:            Tirsdag kl. 17.45 – 18.45

Pris:          450,-

Instr.:         Marianne

Start uge 36

Aktiv Form styrker alle muskler og giver velvære. Genoptræning efter skader – især rygskader. Kom i form f.eks. til skiferien – også godt som supplement til anden sport.

På Aktiv Form laver vi de samme øvelser hver gang, og holdet har kørt med stor succes i over 20 år.

Du kan sagtens være med selvom du ikke kan komme hver gang. Øvelserne består af opvarmning, hvor vi får pulsen op – Funktionel muskeltræning, hvor vi får brugt alle muskler, også nogle man ikke troede man havde – og til sidst udstrækning.

Vi holder jule- og sæsonafslutning med lidt godt til ganen, hvor vi får snakket, grinet og styrket det sociale samvær – rigtig hyggeligt.

Tag et håndklæde med til at lægge ovenpå liggeunderlaget ved gulvøvelser. Tag ligeledes lidt at drikke med.

Mød op og få lidt sved på panden og en times hyggeligt samvær!

 

 

Hold:         Krudtuglerne (4-6 år)

Tid:            Onsdag kl. 16:30 – 17:25

Pris:           600,-

Instr.:         Michelle, Freya, Anne og Ella

Hej drenge og piger
Så er det tid til en ny og spændende sæson i gymnastiksalen.

Vi skal lege, hoppe og kravle. Vi skal springe på de forskellige redskaber. Vi skal også være oppe, nede og dreje rundt med hele kroppen og måske med hovedet nedad. Vi vil snakke og grine og helt sikkert også synge nogen sange. Kom op og prøv at være med, det skal nok blive rigtigt sjovt.

Krudtuglerne er uden voksne. Max 30 børn.

 

 

Hold:         KidzDance (0-3. kl.)

Tid:            Onsdag kl. 16:30 – 17.30 på 1. sal i motionscenteret.

Pris:           600,-

Instr.:         Ida, Cathrine og Katja

Start uge 35

Beskrivelse er på vej

 

Max 20 børn

 

Hold:         TeenDance (4-7. kl.)

Tid:            Onsdag kl. 17:30 – 18:30

Pris:          600,-

Instr.:         Sofie og Alberthe

Start uge 35

Hej seje piger!

Er du vild med dans og nye venskaber?

TeenDance er et dansehold, for dem som har lyst til at prøve kræfter af med dans, hvor vi ikke mindst altid har plads til sjov og hygge.

TeenDance er et dansehold for dem som har lyst til at udvikle sig, men også ønsker at have sjov med veninderne og danne nye venskaber. Uanset om du er en helt ny danser, eller har danset før, fokuserer vi på at skabe koreografier som udfordrer alle i den pågældende aldersgruppe.

Vi har rigtig meget mod på at give jer mange gode timer med opvarmning og dans, til en masse spændende musik.

Hvis det lyder som noget for dig, og måske dine veninder også, er i velkommen til at komme og prøve. Vi træner i gymnastiksalen hver onsdag kl 17:30-18:25.

Vi glæder os til se jer alle

Max 30 børn

 

Hold:         Turbospring (tidligere Lopperne) (6-8 år)

Tid:            Torsdag kl. 16:30 – 17:25

Pris:           600,-

Instr.:         Stefan, Katja, Josephine, Emma og Michella

Start uge 35

Velkommen til turbospring i Ullerslev gymnastik og motionscenter.

Holdet er for drenge og piger i alderen 6-8 år.

Holdet starter op i uge 35 – torsdag den 27/8

Træningstid er fra 16.30-17.30

Vi skal lære at lave gymnastik gennem leg og sjov, for det er sjovt at gå til gymnastik.

Vi arbejder ud fra Pippi Langstrømpe’s tankegang: det har jeg ikke prøvet før, så det kan jeg sikkert godt.

Vi skal lære masser af grund træning og i takt med din udvikling også arbejde med videregående spring.

Er du helt ny i gymnastikken, så tager vi hånd om dig og lære dig alt om at rotere, dreje rundt om sig selv og holde sin egen kropsvægt.

Er du allerede en erfaren gymnast så lover vi, at vi også udfordre dig, så alle på holdet får noget ud af at gå hos os.

Instruktør –

Stefan Baunbæk Rønne.

Jeg har været i UGMC i 5 sæsoner på det store springhold og har haft turbospring 1 år.

Jeg har været indenfor gymnastikken i 21 år som aktiv, hjælpetræner og instruktør.

Jeg har en delingsfører uddannelse fra Gymnastik højskolen i Ollerup.

Jeg går ind for god grundtræning og udvikling af alle på det niveau som den enkelte gymnast er på.

Katja Vestergaard Klysner

Katja har været indenfor gymnastikken i 18 år som gymnast, hjælpetræner og instruktør.

Katja har været i UGMC i 2 sæsoner.

Hjælpeinstruktører –

Josephine Sørensen er 14 år og kommer fra Ullerslev.

Josephine har lavet gymnastik i 6 år.

Emma Holm er 14 år og kommer fra Ullerslev.

Emma har lavet gymnastik i 7 år

Ud over gymnastik går Emma også til ridning.

Michella Sørensen er 17 år og har kom til UGMC i sidste sæson.

Michella har været aktiv gymnast i 6 år og hjælpetræner i 5 år.

Vi glæder os til en fed sæson på turbospring hvor vi tager en tur i ”junglen”

OBS – Max 20 børn

 

Hold:         Jump’n’Dance (9 år og op)

Tid:            Torsdag kl.: 17:30 – 20:30

Pris:           650,-

Instr.:         Kenneth, Stefan, Astrid og Stine

Start uge 35

Er du vild med at hoppe i havetrampolinen derhjemme, så er Jump’n’Dance lige noget for dig. Det kan også være at du næste år skal på efterskole, og gerne vil have erfaring med spring og rytme inden.

På springmix arbejder vi med grundtræning og videregående spring på både Airtrack, trampolin og dobbelt mini-trampolin.

Uanset om du er helt ny og aldrig har lavet gymnastik før, eller har gået til gymnastik i mange år, så skal vi nok sørge for at alle bliver udfordret på et passende niveau.

 

Alle møder samtidig til den første træning fra kl. 17.30 til 19.30 torsdag den 27/8. Grundet COVID-19 vil holdene allerede til den første træning ved udtagelse blive opdelt i 2 hold efter niveau for, at vi bedst muligt kan tage hånd om den enkelte gymnast, uanset erfaring. Således at hold 1 træner fra 17.30-19.00 og hold 2 19.00-20.30.

På hold 2 forventes der disciplin og engagement til træningerne. Desuden forventes der også at gymnasterne kan stå på hænder og lave en saldo med lidt modtagning, hvilket også er de parametre vi vil måle på til udtagelsen

Lyder dette som noget for dig, så mød op i hallen til første træning torsdag den 27/8-2019 fra kl. 17.30 til 19.30.

Vi glæder os til at se en masse nye og gamle ansigter.

Trænerteamet.

KOM FRISK!

Max 30 børn